Om Searchmind
Searchmind er et performance marketingbureau, der blev stiftet i 2016. Vi har performance i vores DNA, uanset hvilken kanal vi arbejder med, og i dag fylder Paid Social og kreativ strategi lige så meget som vores SEO- og SEM-rødder.
Med over 50 dedikerede specialister arbejder vi holistisk med den digitale kunderejse, hvor vi kombinerer teknisk dybde med tung strategisk rådgivning og kreativ eksekvering.
Fra et lille, specialiseret setup håndterer vi i dag 360-graders strategier for nogle af de største brands i Danmark, altid med fokus på gennemsigtighed, ordentlighed og dokumenterbar værdi for vores kunders bundlinje.
Hvordan Searchmind arbejder
Vores kundekreds består af ambitiøse e-commerce- og B2B-virksomheder. Vi arbejder både med det fulde marketing mix og med specialiserede indsatser på de enkelte grene af marketing, optimeret til maksimal performance.
Vi navigerer med høj proaktivitet og løbende udvikling og foregriber markedsskift frem for blot at reagere på dem.
Vi bygger vores partnerskaber på dyb tillid og total gennemsigtighed, hvilket giver os fundamentet til at tage et reelt ansvar for kundens forretning. Ved konstant at teste, lære og optimere sikrer vi, at de strategier, vi eksekverer, aldrig står stille, men udvikler sig i takt med de teknologiske muligheder og kundens behov for reel vækst.
Hvor Adtool passer ind
I en tid, hvor creative og differentierede budskaber er afgørende for performance på Meta, er det vigtigt for os at arbejde i et setup, der understøtter hurtig og effektiv eksekvering. Adtool hjælper os med at automatisere vores ensartede og strømlinede arbejdsprocesser ved bl.a. at standardisere strukturer.
For os er det vigtigt, at vores værktøjer understøtter et højt fagligt niveau og en skalerbar måde at arbejde på, og derfor er Adtool en del af vores værktøjskasse.
Upload-kapløbet
For at teste effektiviteten afholdt vi en intern konkurrence, hvor to medarbejdere skulle dyste i at uploade det samme sæt annoncer. Den ene kæmpede bravt i Meta Ads Manager, mens den anden navigerede legende let gennem Adtool.
Da Meta-brugeren stadig sad og baksede med automatiske forbedringer, loadtime og refreshes af siden, var Adtool-brugeren allerede gået i gang med at hente kaffe og fejre sejren.
Det vigtigste i Meta-annoncering i dag
For at få succes på Meta i 2026 bliver det afgørende at kunne tilpasse sig til Andromeda, hvor teknisk struktur, tydelige signaler og stærkt creative bliver endnu vigtigere for performance.
Vores fokus er altid at vækste kundernes forretning, og derfor ser vi inkrementelle målinger og New Customer Acquisition-strategier som en afgørende disciplin, fordi de hjælper med at optimere efter reel vækst.
Samtidig er creative fortsat nøglen til god performance, fordi differentierede budskaber og et stærkt kreativt output giver algoritmen bedre forudsætninger for at finde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.
Hos Searchmind tager vi altid udgangspunkt i forretningen, menneskene bag tallene og de vækstmuligheder, der faktisk kan flytte noget. Derfor skal succes på Meta i 2026 både måles på performance i platformen og på den reelle forretningsværdi, den skaber.





